AFSLUTTENDE TALE - Closing Speech

Kammerater
Der er nu min opgave at afslutte denne vigtige konference.
Det har været nogle meget interessante timer med debat, udveksling af information og konklusioner.
Vores Internationale Forbund af Pensionister har nu et hold af faglige aktive med Y medlemmer i X lande, som har erfaring og er rede til at koordinere pensionisternes kamp i Europa, kapitalismens Europa. Og dette hold, som sidder her ved siden af mig og præsiderer dette møde, har klare retningslinjer for arbejdet, som vi har diskuteret og vedtaget her.
Det har været muligt efter at have været i kontakt med 50 organisationer i 40 lande, heraf 37 europæiske lande, hvoraf 16 har været til stede som repræsentanter for følgende 14 lande: Østrig, Cypern, Kroatien, Danmark, Spanien og Frankrig, begge med to organisationer til stede, Storbritannien, Grækenland, Irland, Italien, Baskerlander, Galicien, Rusland og Frankrig. Dertil kommer 16 organisationer fra 12 lande (Faglige Klasse Koordination, Asturiens Faglige Vestrestrømning, Andalusiens Faglige Klasseforbund, Valencia Tværfaglige Sammenslutning, Canariens Faglige Arbejderfront, alle fra Spanien, Cataloniens Tværfaglige Sammenslutning CSC, Finlands Tømrer, Frankrigs CGT’s branche for Landbrug, Fødevarer og Handel, Malta, Polen, Tyrkiets Pensionist Komite, Ukraine, Italien, Serbien, Tyrkisk-Cyprioter og Rumænien), som har sendt hilsner, som I har i jeres mapper. Dertil kommer Australien, Canada og USA, som uden at være europæiske lande har forhold for pensionisterne, som minder om Europa, og som også har udtrykt interesse for denne konference. Med disse tre lande bør vi koordinere vores kamp i Europa. Derudover har kontakt til pensionerne i 12 lande, med hvem vi hun har forbindelser som resultat af forberedelse af denne konference. Det drejer sig om Albanien, Tyskland, Belgien Hviderusland, Tjekkiet, Georgien, Ungarn, Island, Monaco, Norge, Sverige og Schweiz.
10 pensionistorganisationer i andre verdensdele har vist interesse i vores diskussioner, særligt i Afrika og Amerika, og vi vil informere dem om vores konklusioner.
For at opsummere har vi arbejdet meget og godt. De dokumenter, der lå klar på forskellige sprog og blev omsendt via Internet har bidraget til, at vi her til morgen kunne åbne konference med meget af det kollektive arbejde udført.
Derfor er vores motto for denne konference: LAD OS KÆMPE FORENET, IMOD KAPITALISMEN, FOR ET VÆRDIGT LIV, nu også vores motto i det fremtidige arbejde.
Dette motto er desværre ikke mottoet for de faglige organisationer, som den Internationale Faglige Sammenslutning (IFS) og den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS) koordinerer på henholdsvis internationalt og europæisk plan. De accepterer kapitalismen, og for at de kan fortsætte deres reformistiske faglige linje og klassesamarbejde, er det de store kapitalistiske ledere, som med kolossale beløb finansierer disse gule fagforeninger. Derfor er den faglige enhed med dem umulig, hvis vi ønsker en klasseorientere fagbevægelse. Kun enhed i konkrete kampe, for konkrete krav, er lejlighedsvis mulig. En sådan enhed kan hjælpe os til at gøre kampene mere massive, men den kræver af os, at vi giver prioritet til den ideologiske kamp (eftersom de gule fagforeninger hjælper borgerskabet i den ideologiske kamp), og at vi er på dupperne, når erobringerne skal konkretiseres.
Lederne af Internationale Faglige Sammenslutning IFS, (som er en fortsættelse af FFI, der blandt andre forræderier mod arbejderklassen hjalp Pinochet på ordre fra USA’s CIA), og af Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation EFS (som stadig støtter EU-projektet, der kontrolleres af de kapitalistiske multinationale selskaber), indgår stadig aftaler med arbejdsgiver og de kapitalistiske regeringer, som konkret er i modstrid med det, som de proklamerer som krav. De bedrager stadig arbejderne.
Uden at gøre op med kapitalismen (og dens afkom imperialismen), som er hovedårsagen til de problemer, som pensionisterne har i de europæiske land og på hele kloden, kan vi ikke opnå det værdige liv, som vi har defineret som et liv, der kendetegnes af 7 elementer:
1. Drikkevand i hjemmet.
2. Sund og tilstrækkelig mad.
3. En beboelig bolig.
4. Offentlig og gratis sundhed af høj kvalitet med de nødvendige supplementer i alderdommen.
5. Gratis og offentlige fritidsaktiviteter, kultur og lokal transport af høj kvalitet.
6. En offentlig pension til at leve af.
7. Retten til at gå på pension som 60-årig eller endnu før (navnlig kvinder og arbejdere fra brancher med særligt hårdt arbejde).
Disse elementer er mulige, hvis vi ødelægger kapitalismen, der beror på koncentration af rigdommen i hænderne på stadig færre personer, som udbytter arbejderklassen, lønarbejderne og folket i almindelighed.
Kammerater, her til aften vil vi holde det første møde for det nye hold af ledere, som vi har udstyret os med. Et hold, som skal strukturere vores arbejde, så det når ud til at lande i denne verdensdel. Det vil ikke blive let, vores økonomiske begrænsninger taget i betragtning, at skulle rejse og holde mange møder med tilstedeværelse af alle medlemmer af dette hold. Men med de nye teknikker kan vi sikre tilstrækkelige udveksling blandt alle de, som leder vores arbejde og krav som europæiske pensionister.
Derfor opfordrer jeg til, at vi sætter gang i finansieringen af vore pensionistforbund på europæiske plan. Jeg opfordrer til, at vi arbejder for at optage nye organisationer i vores forbund (ikke kun fagforeninger, men enhver pensionsforening med klasseorientering sådan som mange af dem, som på forskellige vis har deltager i denne Første Europæiske Konference). Lad os arbejde for, at enhver bidrager finansielt til det kollektive arbejde efter sine muligheder. I de dokumenter, som alle delegerede har fået udleveret, er der en bankkonto, hvor kontingentindbetalingerne fra de organisationer, som støtter vores Forbund af Pensionister, uanset om de er medlemmer eller ej, og som kan sende deres økonomiske bidrag mindst en gang om året.
Kammerater, vi skilles i en meget bedre situation end den vi havde før denne vigtige konference. Nu er det ikke kun 16 organisationer fra 14 lande, som koordinerer arbejdet gennem deres tilstedeværelse på denne konference. Der er 3 mere uden for Europa som ønsker at arbejde sammen med os. Og der er 31 organisationer i 23 lande, som vi kan arbejde sammen med, eftersom vi allerede nu har tilstrækkelige kontakter hertil. Samlet er det 50 organisationer fra 40 lande, heraf 3 uden for Europa, med hvem det nye europæiske lederhold, som vi har udstyret os med, vil samarbejde.
Vi kan nu sige, at vores Internationale Forbund af Pensionister har taget et skridt fremad, idet vi er i gang med at strukturere vores faglige arbejde i Europa. Denne strukturering vil fortsætte på det afrikanske kontinent den 16. november i Dakar, Senegal, og i Asien og Oceanien den 3. december i Katmandu, Nepal. Og vi håber, at den første konference for pensionister i de Arabiske Lande kan finde sted på Cyperns i starten af 2017.
Og som supplement til dette inden for vores antikapitalistiske og anti-imperialistiske kamp generelle rammer vil WFTU’s 17. Kongres blive afholdt i Sydafrika til oktober og afstikke en nye etape af klassekampen på verdensplan.
Desuden har vi en meget vigtig aftale om kollektiv og verdensomspændende kamp den 1. oktober, nemlig Pensionisternes Internationalistiske Kampdag på hele kloden for at stille krav om de 7 nævnte elementer, der kendetegner et værdigt liv. Til denne kampdag må vi invitere alle pensionistorganisationer og alle arbejdere, som håber at nå pensionsalderen, så de som antikapitalister og anti-imperialister hjælper os med at styrke vores og WFTU’s kamp.
Vi vil arbejde for at denne første Pensionisternes Internationale Kampdag, som ikke har sit sidestykke, bliver en stor kampdag, hvor vores krav bliver synlige overalt, hvor der er en organiseret pensionist.
Vi vil gennemgøre alle former for aktioner (demonstrationer, protestmøder, aflevering af dokumenter, fællesmøder, konferencer, osv.), som får vores krav udbredt blandt alle dele af samfundet, kravene fra 20 procent af klodens befolkning og 30 procent af alle stemmeberettigede, som vælger deres politiske repræsentanter.
Vi må undersøge, hvordan vi kan udnytte denne Pensionisternes Internationale Kampdag for at gøre fremskridt i koordineringen af de forskellige pensionistorganisationer, som findes i hvert land med forbindelse til WFTU. Jeg har sagt koordinering, fordi vi logisk nok er af den mening, at de fortsat må fungere hver for sig. Men en eller to gange om året, som i tilfældet den 1. oktober, vil det være meget vigtigt, at de går sammen i kampen for at forbedre vores sejrskapacitet.
Vi må også som europæere begynder at tænke på en aktion i Bruxelles foran EU, den organisme, som manipuleres af de multinationale og ved de love (direktiver), som forpligter alle landene. Netop de høje funktionærer i EU har pensioner, som løber på i 9.000 euro (67.500 kr.) om måneden, men de ønsker, at alle andre lever med elendige pensioner.
Kammerater, vi vil organisere denne store kraft. Vi vil tage skridt mod det nye samfund uden kapitalismens undertrykkelse. Vi vil ødelægge kapitalismen for at skabe et samfund uden udbyttere og uden udbyttede. Vi vil tage skridt frem mod socialisemen.
LEVE ARBEJDERKLASSEN!
LEVE WFTU’s INTERNATIONALE FORBUND AF PENSIONISTER!
LEVE WFTU!
Danmark, 20. juli 2016
Quim Boix, Formandsskabet i Verdens Faglige Sammenslutnings (WFTU) og Generalsekretær for WFTU’s  Internationale Forbund af Pensionister

Tags: 
Continente: