ÅBNING AF DEN FØRSTE EUROPÆISKE KONFERENCE FOR DET INTERNATIONALE FORBUND AF PENSIONISTER UNDER VERDENS FAGLIGE SAMMENSLUTNING

Kammerater,
Som generalsekretær for det Internationale Forbund af Pensionister åbner jeg hermed denne Første Europæiske Konference for Pensionister og Efterlønnere, der er tilknyttet Verdens Faglige Sammenslutning (WFTU).
Først vil jeg takke alle tilstedeværende for den store indsats, som de har gjort for at bidrage til succes på denne konference. Samtidig vil jeg hylde jeres alles evne til – i den virkelighed I arbejder under – at overvinde de vanskeligheder, som kapitalismen på påtvinger os.
Jeg beder jer undskylde de vanskeligheder, som der måtte være med at oversætte. På grund at den høje pris har det ikke været muligt at få simultantolkning. Derfor har vi medbragt flest mulig dokumenter i flere sprog. Denne tale står til jeres rådighed på dansk, fransk, græsk, engelsk, russisk og spansk. Andre taler, indlæg og dokumenter vil også blive omdelt i flere sprog.
Når der ikke er nogen tekst på de nødvendige sprog, gør vi ophold for at oversætte. Det er derfor, at vi har bedt jer om at sætte jer gruppevis efter sprog.
Vi er i Danmark takket vær hjælp fra de danske pensionister, som har hjulpet os med de nødvendige materielle forudsætninger, som kan sikre konferencen succes. DE FORTJENER EN KLAPSALVE!
Til stede i dag er repræsentanter for forskellige danske veteranforeninger:
1) Pensionister fra Byggefagene, som har været organiseret i 40 år. De har hjulpet osmeget med de komplicerede transportproblemer fra de to internationale lufthavnt til Svendborg, hvor vi er nu.
2) Repræsentanter for danske pensionistfagforeninger, som tæller 13.000 pensionister i 30 lokale afdelinger.
3) Pensionisternes Kulturforening, som blev stiftet i 1965.
4) Pensionister, som oprindelig er emigreret fra forskellige lande til Danmark som arbejdere, fremfor alt de græske pensionister.
5) Danske antifascistiske veteraner fra Aktive Antifascister- FIR 2016
6) Repræsentanter fra Horserød Stutthof Foreningen.
Vi takker dem alle for deres tilstedeværelse og bidrag. Lad os også give dem en velfortjent KLAPSALVE!
Jeg ønsker også at takke lederne af Kommunistisk Parti, som har hjulpet os med at skaffe de materielle rammer om denne vigtige konference, såvel som de danske kommunister fra andre partier, der sammen med Kommunistisk Parti er gået sammen om denne Rød Sommerlejr, og som i disse dage er sammen med os i disse fremragende faciliteter, denne tidligere fagskole. Jeg beder jer om også at give dem en KLAPSALVE!
I dag er en historisk dag for vores Internationale Forbund af Pensionister. Vi laver historie, ligesom pensionisterne i Amerika gjorde den 30. september 2015 i Quito, Ecuador, og ligesom Afrikas pensionister vil gøre den 16. november i Dakar, Senegal, og Asiens og Oceaniens pensionister den 3. december i Katmandu, Nepal.
Med de fire nævnte konferencer – og den som vi er ved at forberede i de arabiske lande – kan vi sige, at vores International Forbund har nået de mål, som vi stillede os på den Stiftende Kongres i Barcelona i februar 2014.
Vi kan også være stolte over, at vi takket være en stor indsats fra hundreder af ledere af pensionistorganisationer kloden over kan aflægge en positiv rapport til Verdens Faglige Sammenslutnings 17. Kongres på vegne af vores Internationale Forbund af Pensionister, der blev stiftet efter en aftale på Verdens Faglige Sammenslutnings 16. Kongres i Athen i april 2011.
Verdens Faglige Sammenslutning har nu over 92 millioner medlemmer, 92 millioner arbejdere som er organiseret i 320 organisationer i 120 lande på fem kontinenter. Og den fortsætter med at vokse som en eneste verdensomspændende klasseorienterede organisation, dvs. den eneste verdensorganisation, som forsvarer vores klasse imod kapitalismens barbari og udbytning.
Verdens Faglige Sammenslutning er i dag den eneste antikapitalistiske og anti-imperialistiske faglige organisation, som findes på kloden.
Sammen (det opfordrer jeg jer til) vil vi styrke Verdens Faglige Sammenslutning også i Europa, hvor den kom til verden i 1945, og hvor den i dag er svagere end da den blev stiftet. Det skyldes tilbageslaget i de lande, som byggede socialismen, og forvandlingen af mange fagforeninger, som tidligere stor på klassepositioner, til gule fagforeninger (efter at deres ledere er blevet købt af kapitalisterne).
Afholdelsen af denne konference her i Danmark vil hjælpe – ja, har faktisk allerede hjulpet gennem måneders forberedelse – til at gøre Verdens Faglige Sammenslutning mere kendt af arbejderne i de nordeuropæiske lande. Vi har tillid til, at der snart igen vil være faglige organisationer fra disse lande, som tilslutter sig Verdens Faglige Internationale.
Jeg vil erindre jeg om, at Verdens Faglige Sammenslutning accepterer såvel statslige og nationale forbund, som regionale og regionale fagforeninger, brancheorganisationer og klubber på virksomhederne. Som Verdens Faglige Sammenslutning stiller vi som betingelse for medlemsskab, at fagforeningen forsvarer arbejderne imod kapitalisternes udbytning.
For at forberede denne Konference, som vi nu åbner, har vi som Verdens Faglige Sammenslutning været i kontakt med 30 lande i Europa. Det er mange, men endnu ikke alle lande i Europa.
Vi har overvundet de enorme vanskeligheder, som det kollektive arbejde udgør i den flersprogede virkelighed i Europa. Her vil jeg offentligt takke den danske kunstner Thoma Kruse, som har lavet de plakater, som pryder denne sal.
Det er nogle plakater, som ud over at være smukke, giver en klar ide om vores kamp som udbyttet klasse imod det tyveri, som de kapitalistiske ledere begår mod os.
Der er 14 forskellige sprog på de plakater, som er blevet spredt i hele Europa som forberedelse til denne konference.
Til stede i dag er delegerede fra Danmark, Grækenland, Frankrig, Storbritannien, Italien, Cypern, Portugal, Rusland, Kroatien, Ukraine, Østrig, Baskerlandet og Spanien.
Delegerede fra Albanien, Bulgarien, Rumænien, Ungarn, Malta, Irland, Sverige og Norge, som ønskede at være her, har haft uovervindelige vanskeligheder af forskellige årsager såsom visa, penge, helbred, osv. De ønskede alle at deltage på denne Konference, men har i stedet sendt solidaritetshilsner med bidrag til vores diskussionsdokumenter. Vi vil fortsat arbejde sammen med dem fremover.
Vi har også haft kontakt med organisationer i Tyskland, Belgien, Hviderusland, Tyrkiet, tyrkiskcyprioter, Finland, Island, Holland og Tjekkiet. VI er fortsat i kontakt med dem, men har endnu ikke modtager bidrag fra dem til vores kollektive arbejde.
Derudover har kammerater fra Canada, USA og Australien forsøgt at komme her i dag. Det er ikke europæiske lande, men den virkelighed de kæmper under, især pensionisternes, minder (pga. af deres klassekamps historie) mere om den virkelighed, som vi har i Europa, end i deres respektive geografiske områder.
Det vil sige, at denne Konference er et resultat af et kollektivt arbejde fra pensionistorganisationer i 33 lande, heraf 30 europæiske og 3 ikke-europæiske. Det er et godt grundlag for at begynde at arbejde i en virkelighed, hvor den Europæiske Union på den ene side beskærer de rettigheder, som pensionister har vundet i kamp, og hvor borgerne i de lande, som tidligere byggede socialismen, på den anden side er ved at omgruppere sig for at styrke kampen mod kapitalismen og imperialismen. Det vil vi alt sammen analysere, når vi diskuterer de dokumenter, som nu fremlægges.
Kammerater, I skal huske på, at vi pensionister i dag udgør næsten 20 procent af verdens befolkning og nærmer os de 30 procent af stemmeberettigede. Det vil være nødvendigt at dykke ned i disse tal, land for land, for at få et samlet billede af den europæiske virkelighed. Vi håber, at hver delegation og hvert land bidrager med deres data.
Disse tal er meget vigtige. Og vi må have dem i baghovedet, når vi gør fremskridt i den klassemæssige organisering af de veteraner, de personer som har de største kamperfaringer på kloden.
Den faglige aktivitet må ikke slutte, når vi holder op med at arbejde for en offentlig eller privat virksomhed. Vi vil stadig være en del af arbejderklassen til den sidste dag i vores liv. Og vi vil inden for rammerne af vores helbred og energi kæmpe side om side med vores klasse organiseret i klassemæssige fagforeninger. Vi vil kæmpe, indtil vi får revet kapitalismen op med rode som hovedårsagen til alle menneskehedens onder.
Jeg vil bede jer om, at vi på denne konference gør os overvejelser om den måde, vi kan organisere os på, så vi bliver mere effektive i vores kamp.
Som mennesker har vi RETTEN TIL ET VÆRDIGT LIV som det almene krav.
Men vi må forstå at forklare dette begreb på den klarest mulige måde overalt på kloden. Jeg foreslår, at vi forklarer det således: For at få et værdigt live må man have adgang til:
1. Drikkevand i hjemmet.
2. Sund og tilstrækkelig mad.
3. En beboelig bolig.
4. Offentlig og gratis sundhed af høj kvalitet med de nødvendige supplementer i alderdommen.
5. Gratis og offentlige fritidsaktiviteter, kultur og lokal transport af høj kvalitet.
6. En offentlig pension til at leve af.
7. Retten til at gå på pension som 60-årig eller endnu før (navnlig kvinder og arbejdere fra brancher med særligt hårdt arbejde).
I Europa har vi en del af disse krav som rettigheder, men ikke alle, og dertil kommer, at vi er i færd ved at miste nogle af de rettigheder, som vi havde vundet gennem kamp. Pensionsalderen er ved at blive forlænget i Europa, efter at de fagforeninger, som samarbejder med kapitalen, har indgået aftaler herom. (Det var tilfælde med CC.OO. i Spanien, som i 2011 underskrev en aftale med den socialdemokratiske regering om at udsætte pensionsalderen til 67 år og nedsætte den udbetalte pension med 30 procent). Mens vi oplever tilbageslag i Europa, sænkede man i lande som Bolivia i 2010 pensionsalderen til 58 år for mænd og 55 år for kvinder med tre eller flere børn (gennem en aftale mellem Verdens Faglige Sammenslutnings lokale medlemsorganisation og Evo Morales’ regering).
Til dette tab af rettigheder bidrager som nævnt de reformistiske og gule fagforeninger, som er tilhængere af pagter og social fred, og som er samlet i Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS) eller i Internationale Faglige Sammenslutning (IFS) (som er en fortsættelse af FFI, som hjalp Pinochet, zionisterne og imperialisen). Disse fagforeninger overlever takket være de mange millioner i støtte, som de modtager fra den Internationale Valutafond og den Europæiske Union til gengæld for deres knæfald for kapitalismens interesser. Det foto, som cirkulerer i denne sal, giver et klart billede af det tætte samarbejde mellem IFS og den Internationale Valutafond.
Den gule fagbevægelse bedrager lønmodtagerne, når de opfordrer dem til at lave private pensionsordninger i stedet for at fortsætte kampen for en Offentlig Social Sikring, som garanterer de rettigheder, som blev tilkæmpet i det 19. århundrede.
Men denne fagbevægelse, der går ind for klassesamarbejde, mister lidt efter lidt kræfter. På alle dens seneste kongresser har den anerkendt, at den mister medlemmer på grundplan. Og den vil miste endnu flere, hvis Verdens Faglige Sammenslutninger fortsætter med at vise, at kun ved at kæmpe, kun ved at huske på den kapitalistiske udbytning, kun ved at afsløre imperialismens folkemord, kan man bygge et socialistisk samfund, som er den eneste mulighed, hvis man ønsker at afskaffe menneskets udbytning af mennesket, hvis man ønsker en verden uden krige for at røve rigdommen i de lande, som var de store økonomiske verdensmagters kolonier.
Det er i denne virkelighed, at vi kæmper. Vi må anerkende, at vi som pensionister har nye kampmuligheder, som vi ikke havde, da vi var løsarbejdere:
1. Vi kan ikke blivet fyret eller sortlistet af en arbejdsgiver.
2. Vi har hele dagen til vores rådighed for at forberede den bedst mulige måde at gribe ind i kampen på.
3. Vi har vores løn, som nu hedder pension, uden nogen relation til vores deltagelse eller ej i kampen inde i virksomhederne.
4. Vi har meget tæt på os, i det kvarter hvor vi bor, mange andre pensionister og efterlønnere, med hvem vi kan snakke for at overbevise dem om, at de bør organisere sig for at kæmpe.
5. Vi har mange års erfaring med den måde, som vi organiserer kampen på.
6. Vi er nu meget overbeviste end før om, at vores hovedfjende er kapitalismen og imperialismen.
7. Vi ved, hvordan vi skal argumentere på en mere overbevisende måde end tidligere ud fra det, der kendetegner den, som lytter til os.
Disse realiteter stimulerer os til at forbedre vores kampevne og udnytte både vores oprindelige fagforeninger og vores nye muligheder, når vi dagligt har mennesker fra produktionen og servicefagene tættere på os, fordi vi bor i samme område.
Jeg siger det her for at informere jer om, at der i mange lande er pensionistorganisationer, som ikke blev født ud af den faglige kamp, men som med territoriale strukturer hjælper med at organisere pensionister og efterlønnere for at forsvare vores rettigheder og krav. Jeg har truffet dem i Amerika, og de findes også i Europa, også her i Danmark, som vi med sikkerhed vil få forklaret.
Sammen med alle dem vil vi arbejde som Verdens Faglige Sammenslutning.
Vi vil med andre ord bevare vores bånd til vores oprindelige fagforening. Vi vil bidrage til, at den enkelte pensionist ikke opgiver den faglige kamp eller organisering, som han eller hun havde som aktiv arbejder. Men samtidig vil vi styrke arbejdet med de pensionister og efterlønnere, som bor i samme område som os, uanset hvilket fag og hvilken branche de måtte komme fra, og uanset om de var fagligt organiserede da de arbejdede. DET ER MEGET VIGTIGT AT GØRE DETTE med henblik på de kampe, som jeg nu vil foreslå jer.
Jeg foreslår konkret, at denne Konference påtager sig, som det er sket på andre kontinenter, at forvandle pensionisterne dag, som FN har fastsat til 1. oktober, til en stor verdensomspændende, og det vil også sige europæisk, kampdag for alle klassebevidste pensionister og efterlønnere sammen med alle de allierede, som vi kan finde os.
Derfor opfordrer vi alle vores pensionsorganisationer til den 1. oktober på Pensionisternes Internationale Kampdag at gennemgøre alle former for aktioner (demonstrationer, protestmøder, aflevering af dokumenter, fællesmøder, konferencer, osv.)
Vi har over to måneder til at forberede disse aktioner.
Jeg beder jeg allerede nu om, at I til den tid sender fotos og dokumenter, som afspejler, hvad der sker den 1. oktober på hvert sted. Disse aktioner kan og bør ikke kun laves i alle storbyer, men også i mindre byer og landsbyer. Det er ikke så vigtigt, hvor mange der deltager, næste år vil der med sikkerhed komme flere. Hvis vi lægger det hele sammen, vil vi som pensionister og efterlønnere have udvist stor styrke.
For at afslutte denne åbningstale vil jeg kort forklare, hvordan arbejdet vil udvikle sig i løbet af dage:
Fra nu af og indtil 12:15, hvor vi har frokostpause (maden serveres kl. 12:30), vil vi både diskutere indholdet i denne åbningstale og i de dokumenter som er omdelt, det vil på den ene side sige Debatdokumentet som forklarer vores holdninger og argumenter og på den anden side sluterklæringen, som vi har kaldt Danmarks-Erklæringen. Der er kopier af disse dokumenter til jeres rådighed.
Hertil vil vi først give ordet til Dimos Koumpouris, der er Formand for vores Forbund af Pensionister og også af PAME’s pensionister i Grækenland, og dernæst til José María Lucas, der er Sekretær for Finanser i vores Forbund. De vil kortfattet præsentere de to dokumenter.
Derefter vil der være indlæg fra de tilstedeværende i følgende orden:
1. Internationale delegerede
2. Danske delegerede, som taler på vegne af en forening
3. Danske delegerede, som taler på egne vegne
For at kunne planlægge tiden, beder jeg give formandsskabet for denne konference en seddel med navn på den person, som ønsker at tale, samt navnet på den organisation, som han eller hun repræsenterer.
Når indlæggene er færdige, vil de to referenter lave en sammenfatning, hvorefter vi vil stemme om hvert enkelt af de to dokumenter indbefattet ændringsforslag. Alle tilstedeværende kan stemme, men stemmerne vil blive optalt separat for hver af de tre nævnte grupper.
Dernæst vil jeg personligt stille forslag om de kammerater, som kan udgøre den nye europæiske ledelse af vores Forbund af Pensionister. Forslaget vil komme til diskussion, diskussionen vil blive opsummeret, og derefter vil der blive stemt. De forslag til kandidater, som enhver måtte ønske at præsentere til dette valg, skal afleveres skriftligt (med navn på den foreslåede kandidat, navn på forslagsstilleren og argumenter for forslaget) til Konferencens formandskab før kl. 14:00, som er det tidspunkt, hvor konferencen går i gang efter frokostpausen.
Konferencen vil slutte kl. 17:45, eftersom aftensmaden serveres kl. 18:00, med nogle korte konklusioner fra min side efterfulgt af arbejderklassens hymne, Internationale, som hver delegeret synger på sig eget sprog.
Efter aftensmaden er vi inviteret til et kulturelt program, som de danske kammerater organiserer på deres Rød Sommerlejr.
Det hold af kammerater, som bliver valg til at lede vores arbejde i Europa, mødes efter aftensmaden for nærmere at aftale, hvordan de vil arbejde fra og med i morgen.
Kammerater, vi vil tage hensyn til alt det tidligere, og til vores bidrag under debatten som starter nu, for at organisere os og kæmpe kollektivt, danskere og europæere forener, idet vi hjælper Verdens Faglige Sammenslutning med at befri arbejderklasen fra kapitalistisk udbytning og imperialistisk folkemord.
Verden kan ikke fungere uden arbejderklassens arbejde, men den kan, som en af Verdens Faglige Sammenslutnings paroler siger, fungere uden udbyttende arbejdsgivere. Vi pensionister og efterlønnere vil bidrage til dette gode mål.
Danmark, 20. juli 2016
Quim Boix, Formandsskabet i Verdens Faglige Sammenslutnings (WFTU)
Generalsekretær for WFTU’s  Internationale Forbund af Pensionister